
Jeg tænker og undrer mig ofte over den udvikling jeg er gået igennem, siden jeg startede med at blogge. Samtidigt med at jeg undrer mig, jubler jeg indeni. Jeg jubler fordi jeg har overstrådt grænser og udviklet mig, til noget mere positivt. Jeg har altid været genert overfor fremmede mennesker og vidste aldrig hvor jeg skulle gøre af mig selv til f.eks. ukendte privatfester og overfor nye mennesker. Det endte altid med at jeg hurtigt hev min iPhone frem og begyndte at tjekke de sociale medier. Til tider er jeg stadig genert og min iPhone bliver da også hevet frem i ny og næ, men overhovedet ikke i samme omfang. Jeg er blevet mere udadvendt og har lettere ved at tale med nye mennesker. Derudover er jeg blevet meget bedre til at være ligeglad med hvad andre synes og tænker om mig og min færden. At jeg kan stille mig op midt på Amager Torv – et af de mest befolkede steder om dagen i København – og få skudt outfit billeder, er fuldstændig surrealistisk. Noget som jeg aldrig har kunne før.
Translation: I often think about the progress I’ve gone through since I started blogging. I’ve transgressed boundaries and developed me into something more positive. I’ve always been shy with strangers. I always pulled out my iPhone and began to check out the social medias. I’m still shy, but not at the same extent. I’ve become more outgoing and I find it easier to talk with new people. I’ve also learned to don’t give a shit about what other people think about me and what I do. That I can stand up at one of the most populated places during the day in Copenhagen and get taken some outfit pictures are completely surreal – something that I never could before.

No comments :
Post a Comment