Monday, February 03, 2014

LET'S TALK ABOUT EDUCATION



På baggrund af KUs kampagne, vil jeg i dag snakke lidt om mine tanker, oplevelser og overvejelser omkring uddannelse. Jeg ved nemlig, at der er mange, som lige nu, står i den situation, som jeg gjorde for 2 år siden. Jeg var et kæmpe vrag, jo længere jeg nærmede mig deadline på valg af uddannelse, uddannelsesplan og alt det der hører til. Jeg kunne ligge flere timer på gulvet, og kigge op i loftet. Jeg følte mig fortabt. Jeg var forvirret og deprimeret.

Alle mine venner vidste på forhånd, at de skulle direkte videre på gymnasiet og/eller 10. klasse. Det eneste jeg vidste, var at jeg ville være fotograf. Jeg missede deadline på ansøgningsfristen på fotograf uddannelsen og følte mig derfor endnu mere nedtrykt. Alle havde alt planlagt og jeg vidste stadig ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg tog en beslutning, og valget faldt på, at tage et sabbat år samt finde et arbejde.

Det var hårdt at se alle ens venner, begynde i skole et nyt sted. Dagene gik derudaf. Jeg prøvede så vidt som muligt, at holde mig i gang med diverse projekter, men det var ikke nok. Jeg blev mere og mere deprimeret af ikke, at gå i skole. Jeg søgte arbejde utallige steder, men fik afslag efter afslag.

Vinteren nærmede sig og det gjorde intet godt for mit humør. Det var koldt, dagene var korte og vejret var gråt og kedeligt. Jeg tog intiativ til at søge ind på fotograf uddannelsen, uden at regne med noget. Jeg nåede at søge ind, langt før deadline - heldigvis. Jeg blev efter en måned, kaldt ind til en samtale, hvorefter jeg 2 uger senere, blev ringet op og fik af vide, at jeg var kommet ind.

Jeg var deprimeret. Ikke over at jeg var kommet ind, men over hele førnævnte situation - det tog rigtig hårdt på mig. Jeg fortalte, at jeg ville vende tilbage senere på dagen. Jeg var usikker på om jeg overhovedet var klar, til at starte på min drømmeuddannelse. Jeg have trodsalt ingen praktikplads.

Jeg kom til fornuft, ringede dem op og takkede pænt ja tak, til pladsen på grundforløbet. Jeg startede der i januar 2013, lærte en masse og mødte mange søde mennesker, som jeg stadig snakker med. Det var rart, at starte et sted, hvor folk havde samme interesser. Tiden gik og inden jeg nåede at se mig om, skulle vi til eksamen. Jeg bestod med et 10-tal, men hvad skulle jeg nu? Jeg havde fuldstændig glemt, at planlægge, hvad jeg skulle efter sommerferien, så det blev til endnu et halvt sabbatår. 

Denne gang havde jeg det bedre. Jeg var et skridt tættere på drømmen, om at blive uddannet fotograf. Jeg kom i kontakt med min nye vejleder, som rådede mig til at finde et fuldtidsarbejde - jeg havde ikke andre muligheder, på det tidspunkt. Jeg søgte derfor den ene stilling efter den anden, uden held. Efter et par måneder tog min vejleder fat i mig igen og fortalte, at loven sagde, at jeg skulle være under uddannelse.

Vi holdte møder, snakkede over telefonen, sendte breve frem og tilbage samt mails. Jeg ville under ingen omstændigheder, starte på et gymnasium til sommer, hvor alle mine venner til den tid, påbegynder sidste år af deres gymasietid. Jeg kunne ikke nå at søge ind på HF og de ville alligevel ikke optage mig, eftersom jeg ikke havde en 10. klasse eller noget tilsvarende. Et grundforløb var ikke nok. Forståeligt!

Min vejleder ringede rundt og fandt det perfekte for mig. En skole, hvor man kunne tage en 10. klasse på 4-5 måneder. Jeg sendte en ansøgning, blev kaldt ind til et møde og blev optaget inden nytår. Jeg startede for 3 uger siden og er endelig ved at vænne mig til, at jeg igen, sidder på skolebænken. At jeg ikke kan huske færdighedsregning, er en helt anden sag. Jeg skal snart søge ind på HF, så et møde med min vejleder er tiltrængt. 

Københavns Universitet har de seneste år kørt filmkampagner med studerende fra universitetet, som filmer sig selv, hvor de giver et indblik i hvordan, det er at være studerende, deres tanker, førstegangsoplevelser og meget mere. Det er et fedt tiltag, som kunne hjælpe mange af jer, som står i samme situation, som jeg gjorde. På KU's YouTube kanal, kan i se en masse videoer, som med sikkerhed vil informere, inspirere, bekræfte forestillinger og sætte gang i refleksioner hos jer, når det kommer til uddannelsesvalg.

I kan med fordel læse meget mere på KU's hjemmeside lige her. Derudover kan jeg oplyse at min veninde Amalie Wessel, har stærke overvejelser, om at søge ind på KU, efter gymnasiet. Hvis i følger med på hendes blog, vil i helt sikkert få meget mere af vide, når tiden er inde. 

Jeg har skrevet dette indlæg, for at fortælle om mit uddannelsesvalg, med tilhørende tanker og følelser. Selvom det er sponsoreret, er det hudløst ærligt og yderst relevant. Jeg håber det har gjort jer klogere, sat jeres tanker i gang og med hjælp af KU's kampagne, kan blive hjulpet på vej videre.


Desktop3
Click here for English translation.
This is a sponsored post!

2 comments :

  1. Inspirerende! :)
    Jeg skal selv til at søge ind på fotografuddannelsen på KTS... Har du nogle råd?

    ReplyDelete
    Replies
    1. Fedt - jeg håber du kommer ind!
      Tag alle opgaver seriøst og vis hvad du kan.

      Delete