ARROGANT BLOGGERS

I en længere periode har jeg fået sure opstød af bloggere, som opfører sig som om de er herrer over alt. Deres syge attitude og arrogante opførsel, gør mig mildestalt flov over at være en del af denne blogverden. Jeg kan slet ikke forstå denne opførsel. Mange bloggere, som med tiden har vokset sig så store, at de begynder at tjene en stor sjat penge hver måned, taber alt hvad de engang stod indenfor.

De suser rundt med blikke, som udstråler at deres selvopfattelse, er at de er meget bedre end så mange andre. De har ændret sig og de er blevet arrogante. Dem jeg referer til, vil jeg ikke nævne ved navn, men i kan vel selv et par af navnene. Jeg synes det er synd for jer læsere, som ivrigt følger med på diverse blogs og når i så møder dem i virkeligheden, så er de en helt anden person. Jeg har oplevet det.

♢

Jeg ved det muligvis er hårde ord jeg bruger i dette indlæg, men jeg prøver egentlig kun at gøre jer opmærksomme på dette. Husk hvilke bloggere i støtter. I har et valg og det er 100p jeres eget. I følger hvem i vil og sådan er det og vil det altid være. Hver gang i trykker på en annonce, klikker jer ind på bloggen, køber noget igennem affiliate links og ligende, så tjener bloggeren penge. Hvis du elsker at følge med på bloggen og synes person har fortjent det givende beløb, så er det nok fordi de har gjort sig velfortjent.

Der er bare så mange, som jeg ikke synes har fortjenet alle de læsere og alt den eksponering. Jo, måske op til den dag de blev store og tabte passionen og nu tager det som et arbejde. Det er skrækkeligt, at kalde det at være blogger, et arbejde og tage bloggen som et arbejde. Hvis man er gået ned af den sti, har man en gang for alle, tabt mig på vejen. Jeg ved ikke om det kun er mig, der har det sådan?

♢

Jeg elsker mine læsere og tager dem aldrig forgivet, som så mange andre gør. De er grunden til min eksistens her i blogland. Hvis det ikke var for dem, så var jeg ikke her hvor jeg er i dag. Jeg er dybt taknemmelig. Hvis jeg møder nogle af mine læsere på gaden eller whatever, så prøver jeg altid at være imødekommende, give dem hånden eller et kram og huske at sige tak, for det er simpelthen det eneste rigtige. Det gør mig så skide glad at møde jer i virkeligheden og kunne se hvem der faktisk læser min blog. Jeg forstår ikke hvor i finder modet fra, til at gå hen og hilse. Det er ufatteligt og jeg bliver så glad hver gang.

Amalie Wessel og jeg, mødte for eksempel den sødeste læser til Fashionhunters, som komplimentere både Amalies og min blog samt min sans for at tage billeder. Hun troede endda, at jeg var professionel fotograf. Derudover sagde hun, at det var helt underligt at se os i virkeligheden, hvilket jeg godt kan sætte mig ind i. Det er jo så skide underligt. I føler vel næsten at i kender mig, eftersom i ved så meget om mig. 

Jeg håber i kan sætte jer ind i mine frustrationer og ikke tager noget af det personligt, for i ved at jeg mener det godt. Indlægget, blev længere end forventet - tak til dem, som læste med helt til sidste ord.

Click here for English translation.